3 gode tips til valg af handsker | DEPECHE.
Skal du vælge handsker eller luffer? Hvordan skal de vedligeholdes, så du kan få glæde af dem i mange år? Vi har samlet alle vores bedste råd om handsker her...
1. Handsker vs. Luffer
Luffer er altid varmere end handsker, så hvis du hører til dem, der virkelig fryser meget om fingrene, kan et par tykke luffer være det rigtige valg for dig. I lufferne ligger fingrene tæt sammen, hvilket gør det nemmere at holde varmen, end når dine fingrer er adskilt i et par handsker. Til gengæld giver handsker dig langt mere bevægelighed i fingrene og et godt greb. De fleste af vores handsker er ovenikøbet designet med en touch funktion i pege- og tommelfinger, som gør det muligt at betjene sin telefon med handsken på. Det er en fordel at vælge både handsker og luffer i skind, da skindet i sig selv er isolerende overfor kulde.
2. Valg af størrelse
Udover at typen af handske skal matche dit behov, er valg af størrelse også enormt vigtigt. Det handler ikke kun komfort, men er også i forhold til at holde dine hænder varme. Når du prøver handsker, skal du derfor mærke efter, at de ikke sidder for stramt. Der skal være lidt luft omkring dine fingre, for det er den stillestående luft omkring din hånd, der isolerer mod kulden og holder dig varm.
3. Vedligeholdelse
Når de perfekte nye handsker er fundet er det vigtigt at give dem god pleje og vedligeholdelse, så de kan bruges i flere år frem. Ved skindhandsker anbefaler vi, at imprægnerer dem inden brug. Imprægnering sikre at handskerne holder længere, bliver varmere og mere vandafvisende.
Efter de har været udsat for vind og vejr vil et godt tip være, at give dine handsker noget plejecreme/læderbalsam - mindst et par gange om året. Hermed forlænger du både levetiden, smidigheden og skindets vandafvisende egenskaber.