SOCIAL ANSVARLIGHED

Hos DEPECHE skaber vi unikke styles i ægte skind, der kan bruges fra nu og mere end blot en enkelt sæson. Vores primære mål er at tilbyde topkvalitetsprodukter, da god kvalitet er en investering i fremtiden, hvor vi forventes at forbruge mindre og købe bedre. Det vi gør bedst, er at lave produkter, der holder hele livet, i stilfulde og tidløse designs. Som et dansk modebrand, føler vi os forpligtet til at tage hensyn til, hvordan vi som virksomhed handler socialt, miljø- og samfundsmæssigt ansvarligt. Læs mere om vores initiativer, materialer og code of conduct her...

CODE OF CONDUCT

MENNESKERETTIGHEDER

Vi støtter og respekterer internationale menneskerettigheder i overensstemmelse med FN's vejledende principper. Det er hos vores leverandører vi har de største menneskerettighedsrisici og den største mulighed for at få en positiv indflydelse på menneskers velbefindende. Vi har stort fokus på social ansvarlighed og sikre ordentlige arbejdsforhold, samt opretholde principperne om god styring af social og miljømæssig bæredygtighed.

Hos DEPECHE har vi produceret i Indien siden 2008, og vi har gennem tiden udviklet et tæt forhold til vores leverandører, som vi jævnligt besøger. Vi værner meget om vores leverandørrelation, da det for os som brand er meget værdifuldt med gode relationer i hele vores værdikæde. I samarbejde med vores samarbejdspartnere, arbejder vi for at sikre, at medarbejderne hos vores leverandører har et sundt og sikkert sted at arbejde, god hygiejne, gode toiletforhold, rent drikkevand, ingen børnearbejde, midlerne til at kunne forsørge sig selv og deres familier, samt fri for bestikkelse og korruption. Vi støtter og respekterer vores medarbejders forskellige religioner, og vi støtter op om deres ret til at udøve deres religion når som helst.

DYREVELFÆRD

Alt vores skind er understøttet af EU’s regler for dyrevelfærd og de såkaldte 'Fem Friheder':

- Frihed fra sult og tørst

- Frihed fra ubehag

- Frihed fra smerte, skade og sygdom

- Frihed til at udtrykke normal adfærd

- Frihed fra frygt og nød

Hos DEPECHE støtter og respekteret vi, at skind fra truede og fredede dyrearter ikke benyttes i nogen sammenhæng. Vi arbejder udelukkende med restlæder fra kødproduktion, og bidrager derfor ikke til unødvendig slagtning af dyr. Vores produktion i Indien er certificeret af Leather Working Group (LWG), som arbejder målrettet på at mindske miljøpåvirkningen af læderindustrien. Vi har stort fokus på at bruge så meget af hvert skind som muligt for at minimere og reducere spildet.

MILJØ

Vi stræber efter at være mere bæredygtige og miljøansvarlige. Vi arbejder hen imod en mere bæredygtig produktion og kæmper som brand for at efterlade et mindre miljømæssigt fodaftryk. Vi har et stærkt samarbejde med alle vores leverandører, og opfordrer dem kontinuerligt til at reducere forbruget af vand, kemikalier, energi og produktion af affald, da det er afgørende for at reducere vores miljøbelastning. Hos DEPECHE, bruger vi Micro-Pak poser, som er fri for kemikalier og samtidig et miljøvenligt og genanvendeligt alternativ. Derudover forsøger vi at reducere vores forbrug af papkasser og genbruger derfor de kasser, som varerne bliver leveret i fra vores leverandører.

ANTI-KORRUPTION

Vi støtter og respekterer anti-korruptionsprincipperne og vejledning i FN's konvention mod korruption. Vi føler et ansvar for at have en positiv indvirkning på vores leverandører for at undgå korrupt praksis.

VORES PRODUKTIONSPROCES

Alle vores styles er designet på vores hovedkontor i Horsens. Inden produktionsprocessen sættes i gang er alt minutiøst fastlagt: skindkvalitet, form, mål, farver, indvendige rum og detaljer. Når vores designs er gennemarbejdet og klar til produktion, tages den endelige beslutning omkring skindet for hver style, for at sikre, at kun den bedste skindkvalitet bliver brugt. Inden stykkerne sættes sammen, vokses skindet i hånden for at fjerne snavs og ridser. De sidste detaljer tilføjes, inden hvert produkt færdiggøres og sættes sammen i hånden. Før styles sættes i produktion, tjekker vi hver enkelte style, for at sikre at alt lever op til vores standard.

Alle materialerne til vores produkter er håndplukket for at skabe det rå, men feminine udtryk, vi ønsker. Hvert produkt er omhyggeligt sammensat i hånden for at opnå det bedst mulige produkt hver gang. Med vores kreative design og dedikation til høj kvalitet, funktionalitet, diskret luksus og detaljer, skaber vi produkter, som holder i mange år og vil få enhver stilfuld kvinde til at føle sig unik.

TÆT SAMARBEJDE

Et af vores vigtigste ansvarsområder er, og har altid været, at skabe et trygt arbejdsmiljø for vores ansatte. Både for de ansatte på kontoret og vores produktionsmedarbejdere i Indien. Vi ville ikke kunne være, hvor vi er i dag, hvis ikke det var for vores dygtige medarbejdere på tværs af landegrænserne. Hos DEPECHE arbejder vi derfor målrettet efter at blive mere ansvarlige, samt endnu klogere og dygtigere på begreberne bæredygtighed og menneskerettigheder.

Vi har arbejdet i Indien i mere end 15 år, hvor vi har et kompetent QC-team ansat til at vedligeholde vores tætte leverandørrelation. Vi prioriterer dette, da den gode relation er meget værdifuld for os som brand og vi ønsker at sikre tingene sker i overensstemmelse med vores Code of Conduct. Herudover hjælper QC-teamet med at kvalitetssikre at vores produkter lever op til vores høje standard, samt hele produktionen bag.

KVALITET OVER KVANTITET

Et overordnet mål hos DEPECHE er at tilbyde topkvalitetsprodukter, hvor kun det bedste er godt nok. Takket være vores produkters høje skindkvalitet, sørger vi for lang holdbarhed og støtter derfor ikke op om ”smid væk” kulturen. Vores stilfulde og tidløse produkter kan bruges af en bred målgruppe og gå i arv gennem flere generationer, hvilket betyder, at vores kvaliteter sikrer vores produkter er made to last. Et krav og en målsætning, som vi hos DEPECHE lever og ånder for.

Vi er skindspecialister med nogle af de højeste skindkvaliteter på markedet. Fra vi startede i 1999, har kvalitet været i højsædet, og vi ved derfor med sikkerhed, hvordan man føler og fornemmer god ægte skindkvalitet. Det lækre bløde udtryk i skindet er en gennemgående del af DEPECHE’s DNA og alle vores kollektioner er designet i udvalgte skindtyper, såsom kalveskind og lammeskind. Den høje skindkvalitet sikrer en stærk holdbarhed og vi kan dermed være med til at skabe en positiv forandring i forbrugernes adfærd mod en grønnere fremtid.

Hos DEPECHE ønsker vi at bruge vores rolle i modebranchen til at ændre vores forbrugers adfærd fra kvantitet til kvalitet. Vi vil sætte større fokus på den høje kvalitet og lange holdbarhed som vores produkter leverer, da vi føler os forpligtet til at nedbringe vores klimafodaftryk. Vi ønsker kontinuerligt at blive klogere på vores handlinger, og hvordan vi kan blive endnu mere social- og miljøansvarlige. Derfor sigter vi i fremtiden mod at indgå nye samarbejder, hvor vi kan styrke vores viden om DEPECHE’s udvikling mod en grønnere virksomhed. Et mål vi sigter mod, er at skabe koncepter, der forlænger levetiden for vores produkter yderligere og vil give dem nyt liv hos nye forbrugere. 

Dare to be Genuine